Generelt
En konstruktionsklasse angiver den overordnede kategori, hvori dit byggeri er placeret. Konstruktionsklasserne er inddelt i 4 kategorier hhv. konstruktionsklasse 1 til konstruktionsklasse 4 (KK1-KK4). Normalt foretages denne placering af din ingeniør eller byggerådgiver. Konstruktionsklassen for dit byggeri bestemmer følgende punkter:
Ved ansøgning om byggetilladelse skal du oplyse, hvilken konstruktionsklasse dit byggeri er tildelt. Det er derfor vigtigt, at placeringen er korrekt, så du har fremlagt den nødvendige dokumentation for dit byggeprojekt. Hvis dette ikke er gjort i overensstemmelse med gældende lovgivning, kan det i værste fald resultere i et ulovligt byggeri eller ombygning.
Læs mere: Statiske beregninger
Indplacering i konstruktionsklasser
Overordnet set afhænger dit byggeris konstruktionsklasse af følgende tre punkter:
Konsekvensklassen angiver omfanget af konsekvenser ved svigt af bærende konstruktioner. Konsekvensklasserne opdeles i lav (CC1), middel (CC2) og høj konsekvens klasse (CC3+). I lav konsekvens klasse vil et eventuelt svigt indebære lav risiko for tab af menneskeliv og de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser vil være små eller ubetydelige. Omvendt gælder det for høj konsekvensklasse.
Kompleksiteten klassificeres ifølge bygningsreglementet afhængigt af, hvordan påvirkningerne, der virker på konstruktionen, overføres til fundamentet. Hvis det er vanskeligere at vurdere fordelingen af påvirkninger og lastvirkninger, betegnes konstruktionen som mere kompleks.
Erfaringen med byggeriet skal ifølge BR18, § 488 klassificeres som enten traditionel eller utraditionel afhængigt af mængden af erfaring, der er akkumuleret inden for byggebranchen med hensyn til den pågældende konstruktionstype. Traditionelle konstruktioner henviser derfor til konstruktionstyper, som generelt har en omfattende historie af anvendelse i byggebranchen. Disse konstruktionstyper er baseret på velkendte materialer, teknologier og udførelsesmetoder, hvilket betyder, at de generelt er anerkendte og kendte. Eksempler på traditionelle konstruktioner inkluderer vægkonstruktioner af murværk, væg- og dækkonstruktioner af betonelementer samt gitterspær af træ.
Eksempler på indplacering i konstruktionsklasse
Nogle konstruktioner skal ikke indplaceres i en konstruktionsklasse, disse byggerier må højst have et areal på 50 m2 og inkluderer f.eks.:
Mener du at dit byggeri er uden for konstruktionsklasse, kan følgende vejledning fra BR18 benyttes: Administratve bestemmelser.
Konstruktionsklasse 1 omfatter typisk enfamilie huse eller villaejendomme uden vandret boligskel. Der må maks. være 2 etager over terræn og 1 etage under terræn.
Konstruktionsklasse 2-4 omfatter typisk etageejendom som f.eks. en klassisk københavner ejendom.
Som bygherre er dit ansvar at dit byggeri bliver indplaceret og dokumenteret korrekt, derfor er det vigtigt at vælge en kompetent rådgiver til hjælpe dig gennem processen. Har du behov for hjælp til dit projekt kan du altid kontakte os via kontaktformularen eller på:
Tlf: 93 90 93 20
E-mail: info@vindhansen.dk