Hvad er en byggetilladelse?
En byggetilladelse, udstedt af kommunen, tillader bebyggelse, opførelse, tilbygning, ombygning eller nedrivning, i overensstemmelse med byggeloven.
Dokumentet, som er nødvendigt for at bygge på et bestemt sted, kræver typisk ansøgning inden påbegyndelse af et nyt byggeri. Bygningsmyndighederne godkender tilladelsen under hensyntagen til specificerede krav og regler.
Byggetilladelsen er den officielle godkendelse af det planlagte byggeri, og det er afgørende at sikre en korrekt og opdateret tilladelse.
Da der kan forekomme variationer om krav mht. byggetilladelser fra kommune til kommune anbefales det generelt at indlede en dialog med kommunen for at afklare rammerne for dit byggeprojekt.
Læs mere: Statiske beregninger
Hvornår skal der søges byggetilladelse?
Som udgangspunkt skal der altid søges om byggetilladelse ved udvidelse af boligkvadratmeter eller hvis man laver ombygninger i bærende konstruktioner i etageejendomme.
Hvem kan søge om byggetilladelse?
Som ejer/bygherre kan du personligt ansøge om byggetilladelse hos kommunen. Alternativt kan ens ingeniør eller anden fagperson med ansvar ansøge på ejerens vegne.
Ved ansøgning fra en anden end ejeren er det dog påkrævet, at ejeren også underskriver ansøgningen som en form for fuldmagt. Ved ombygninger i etageejendomme skal der tilmed være en underskrift fra foreningen.
Hvordan søger man en byggetilladelse?
Man indsender sin ansøgning om byggetilladelse på Byg og Miljø. Der vil på siden være markeret hvilke felter der obligatoriske at udfylde vedr. din specifikke byggesag.
Ved mangler på ansøgningen får man svar fra kommunen i form af et mangelbrev, hvorefter man kan indsende det efterspurgte materiale.
Hvor lang tid går der før man modtager sin byggetilladelse?
Når man har indsendt sin ansøgning, kan der gå op til flere måneder før man modtager sin byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at indsende ansøgningen udfyldt korrekt samt i god tid før man påbegynder sit byggeri.
Har du behov for hjælp til ansøgning om byggetilladelse kan du altid kontakte os via kontaktformularen eller på:
Tlf: 93 90 93 20
E-mail: info@vindhansen.dk